Gentofte Alligators vinder 2xDM Guld Skaterhockey – sæsonen 2003.
Gentofte Rulleskøjteklubs Junior 15 hold, Gentofte
Alligators har vundet to Danmarks-mesterskaber i skaterhockey to dage lige
efter hinanden.
Onsdag den 18. juni 2003 blev holdet mester i Junoir 15 turneringen ved at slå Speedballs
fra Rødovre med 2-1. Første kamp blev vundet med 3-2.
Senere på aftenen onsdag den 18. juni vandt Alligators
første finalekamp i Junior 18 turneringen med 14-10 over de forsvarende
danmarksmestre Capital Starz fra Vesterbro. Dagen efter torsdag den 19. juni vandt
Alligators anden finalekamp på hjemmebanen på Gentofte Stadion med 10-9. Hermed
var den anden guldmedalje på to dage hjemme.
Stort tillykke til holdet som virkelig repræsenterer
Gentofte Rulleskøjteklub på bedste vis og giver forhåbninger for klubbens
fremtid.
I relation til mesterskabet i Junior 18 turneringen skal
det bemærkes, at holdet, der har
spillere på 13-15 år har fået dispensation til at stille op i Junior 18
turneringen, hvor spillerne er op til 18 gamle!
Holdet har opnået de flotte resultater gennem flot teknisk spil og en stærk
holdindsats.
Resultaterne betyder, at Gentofte Alligators allerede nu har
kvalificeret sig til at spille om Europamesterskabet for klubhold i
skaterhockey i 2004 såvel i Junior 15 og Junior 18 rækken. I 2003 deltager
Gentofte Alligators i Europamesterskabet for Junior 15 klubhold i Menden i
Tyskland den 4-5 oktober 2003 p.g.a. deres andenplads ved DM i 2002.
Holdets spillere er: Oliver Lauridsen, Frederik Storm, Frederik
Bech, Peter Christensen, Karl Brekke, Alexander Byth, Christoffer Eskerod, Markus Lauridsen, Anders Førster og målmand
Christian Tarp. Holdleder er Marianne Byth. Træner er Rasmus Jacobsen.
Mange af spillerne er samtidig med i bruttotruppen på juniorlandsholdet
www.juniorlandsholdet.dk hvor
landstræner Rasmus Jacobsen arbejder med det hold som skal deltage ved EM for
juniorlandshold i Doncaster i England den 17-18-19 oktober 2003.